Tektronix 860 Copier User Manual


 
viii
Phaser 860-farveprinter
Garanti på forbrugsstoffer
Xerox garanterer, at ColorStix® II-blæk vil være uden defekter i materiale og udførelse i
et (1) år fra installationsdatoen. Alle øvrige forbrugsstoffer, der kan udskiftes af kunden,
dækkes af garantien i en periode på halvfems (90) dage (seks (6) måneder på steder, hvor
loven kræver det) fra installationsdatoen, men ikke længere end et (1) år fra
forsendelsesdatoen. Under denne garanti skal kunden meddele Xerox eller dets
autoriserede servicerepræsentant om defekten, før garantiperioden udløber. XEROX
KAN KRÆVE, AT DEFEKTE FORBRUGSSTOFFER, SOM KUNDEN SELV UDSKIFTER,
RETURNERES TIL ET ANGIVET XEROX-DEPOT ELLER TIL DEN
XEROX-REPRÆSENTANT, HVOR FORBRUGSSTOFFERNE OPRINDELIGT ER KØBT.
Fordringer behandles i henhold til den aktuelle Xerox-procedure.
Disse garantier gælder ikke for defekter, fejl eller skader, der er opstået som følge af
forkert brug eller forkert vedligeholdelse. Xerox er under disse garantier ikke forpligtet:
a.
til at reparere skader opstået i tilfælde, hvor andre personer end
Xerox-repræsentanter har forsøgt at installere eller reparere produktet,
medmindre det er sket under vejledning fra en Xerox-repræsentant,
b.
til at udbedre skader, fejl eller forringet ydeevne, der er opstået som følge af
forkert brug eller tilslutning til inkompatibelt udstyr eller hukommelse,
c.
til at udbedre skader, fejl eller forringet ydeevne, der er opstået som følge af
forbrugsstoffer og tilbehør, der ikke stammer fra Tektronix/Xerox, eller
tilbehør eller brug af tilbehør fra Tektronix/Xerox, der ikke er angivet til brug
sammen med denne printer,
d.
til at reparere et produkt eller tilbehør, som er blevet ændret eller integreret
med andre produkter, hvor resultatet af ændringen eller integrationen
forøger tidsforbruget eller vanskelighederne i forbindelse med service på
produktet eller tilbehøret,
e.
til at udføre brugervedligeholdelse eller rensning eller til at udbedre skader,
fejl eller forringet ydeevne, der er opstået som følge af manglende
brugervedligeholdelse og rensning som foreskrevet i udgivet
produktmateriale,
f.
til at udbedre skader, fejl eller forringet ydeevne, der er opstået som følge af
brug af produktet i et miljø, der ikke imødekommer de specifikationer for
brug, som er angivet i brugermanualen,
g.
til at reparere dette produkt efter udløbet af serviceperioden. Al service
herefter faktureres i henhold til tidsforbrug og materialer,
h.
til at erstatte forbrugsstoffer, der udskiftes af kunden, som er blevet
genopfyldt, er brugt op, skadet, fejlbehandlet eller ændret på nogen måde.